Kære Simon.

Nogle gange har jeg bare lyst til at gemme mig væk i en hule af pap, med en forgyldt stjernehimmel og sterinlys, og putte mig under en dyne og glemme alt. 

Virkeligheden.

Den forbandede virkelighed, der er så virkelig at det gør ondt, og som lige kigger frem engang imellem og slår en hård i maven, så man kramper sammen af smerte. Virkeligheden banker på, og fortæller mig at jeg aldrig skal se dig igen, på denne jord. Jeg savner dig. Jeg besøger din familie imorgen, for din dejlige mor bliver rund. Jeg glæder mig til at se hende, din far og din søster. 

Jeg har bestemt mig for at få en tatovering, Simon. Jeg ved endnu ikke hvor, men jeg ved at jeg joiner "IDDQD-gruppen". For dig - for at omfavne det sidste smil. 

Simon, for fanden. 

Regnbuekram Laura.